Alle skulpturerne er kærligt ment som et udtryk for mennesket i al sin utilstrækkelighed.

Afsættet for de fleste af mine skulpturer er klimakrisen og menneskers vidt forskellige reaktioner på den. Når den, jeg skildrer, synes ubekymret og slænger sig i solen, så er det en måde at være i vores tid på. Når dem, jeg skildrer, er modløse, tænksomme, vrede, formanende, bedrevidende, vidende, kærlige… så er det også et udtryk for måder at være i vores tid på.

Ovenstående understreges af det paradoks, at mit årlige forbrug af klimabelastende beton svarer til ca. to timers flyrejse. Jeg kunne godt nævne så meget andet, jeg gør for at kompensere, men det ændrer nu engang ikke ved utilstrækkeligheden!

Når jeg udstiller og sætter til salg, så slipper jeg skulpturerne fri og lader dem være præcis det, som andre lægger i dem.

billede